 | Stor, lys og lækker 3v andelsbolig på 86 m² i hjertet af Valby sælges |
 |  |
|  | |  | |
 | 
| Gåsebæksvej 4, 3.th, 2500 Valby |

Stor, lys og lækker 3-vær andelsbolig med perfekt beliggenhed midt i Valby.
Her kan du virkelig gøre et kup! Andelsprisen er lille, men kvaliteten og perspektiverne i boligen er store!
Lejligheden er blevet totalt renoveret i 2006. Boligen indeholder desuden mange lækre og praktiske detaljer, som er blevet eftermonteret. Der er desuden ikke blevet røget i lejligheden, mens jeg har haft den.
Der er blot få hundrede meter til alle Valbys caféer, specialbutikker, Spinderiet, Fitness dk, Søndermarken og s-tog stationer. 10-15 minutter på cykel ind til indre Kbh K. Se placering på "Kort".
Boligen (som er i en god og solid andelsforening - læs mere under "ABF") har bl.a:
- Nyt lyst HTH køkken med indbyggede lysspots og lækkert Miele inventar: Køle/fryseskab, varmluftsovn, indbygget keramisk komfur, emhætte og skjult opvaskemaskine.
- Nyt lyst flise-badeværelse med Grohe bruseafdeling og Miele vaskemaskine (kombineret vaskemaskine og tørretumbler i ét).
- 3 gode reelle værelser (børneværelset bruges pt. af to små børn - men rummet kan også fungere som kontor).
- Pæne hvide døre og karme i alle rum.
- Afhøvlede trægulve i alle tørrum. Badeværelse er med fliser, og køkken har nyt vaskbart (laminat) ahorn gulv.
- Eftermiddags- og aftensol i stuen og grøn udsigt.
- Cykelkælder og skur i aflåst gård til barnevogne.
- Privat kælderrum.
- Nyt tag på ejendommen.
- Fjernvarme og termoruder. Der er desuden (børne-)sikringslåse på alle vinduerne.
- Masser af nye el-stik i alle rum.
- Dørtelefon og Ruko Garant 10 låse i både for- og bagdør.
- Vicevært-firma tilknyttet til bl.a trappevask og daglige "problemer".
Derudover har jeg selv efterfølgende fået indsat følgende (som kan overtages efter aftale) i:
-
Badeværelse
- Pladsbesparende karrusel-forhæng i bruseafdelingen.
- Hvide reolkasser.
- Kvalitetsophæng til håndklæder og wc-papir.
-
Køkken
- Speciallavede "skjulte" lyse hylder bag køkkentrappe-dør til fx microovn, service o.a.
- Herstal spotlamper over køkkenbord med lysdæmper.
- Knager til fx forklæde, viskestykke og håndklæde.
-
Soveværelse
- Stort skydelåge-tøjskab fra ILVA.
- Diskret rullegardin (i stedet for gardiner som ville skjule de flotte dybe vindueskarme).
-
Entré
- Hylder til vareaflæsning og kurve til håndklæder.
- Diskret (men total) belysning.
Der er desuden etableret 20 Mbit trådløst internet i alle rum + kabel-tv (mellempakke) fra YouSee.
|


|
 | Dette site er lavet af andelsejeren. Henvendelse kan ske via kontaktsiden! |  |
|